Sådan ser Zioxi på fremtidens skolemiljø

Vi har mødt Rob Sirs, Joint Management Director hos Zioxi, for at tale om mulighederne og udfordringerne i fremtidens skolemiljø og den rolle, Zioxi ønsker at spille i denne udvikling. Rob har arbejdet med produktudvikling hos Zioxi i cirka otte år. Han er uddannet ingeniør og har de seneste 25 år arbejdet inden for områderne IT og teknik, uddannelse og design.

 

EN STADIG MERE DYNAMISK UNDERVISNING

I takt med at undervisningen går fra at være stationær til at blive stadig mere dynamisk, står vi over for store udfordringer i fremtiden. Mange steder har vi helt forladt de stationære computere i skolen og bruger i stedet bærbare computere, tablets og smartphones. Rob forklarer, at dette stiller krav om, at møblerne til klasseværelset konstant udvikles for at kunne følge med den tekniske udvikling og dermed passe sammen. Men det stiller måske endnu større krav til, at skolen indser vigtigheden af at tænke ud fra et teknisk perspektiv, når de vælger møbler til klasseværelserne.

MØBLER, DER KOMMUNIKERER MED HINANDEN

Zioxi arbejder i øjeblikket med noget, der kaldes »on view«, som er en skybaseret løsning, hvor alle en skoles tekniske hjælpemidler kan kommunikere med hinanden og sende automatiske oplysninger til de brugere, der har brug for dem. For eksempel kan en lærer modtage en besked ti minutter før timen begynder om, at alle elevernes computere nu er fuldt opladet og klar til at blive hentet. På den måde spildes der ikke unødvendig tid i timen på at løse tekniske problemer, men alt er klar, og timen kan starte med det samme. Dette er noget, som Rob anser for meget nyttigt, især i skolen, hvor både lærere og elever er underlagt et stramt skema, og hvor hvert minut er værdifuldt.

Zioxi tager altid udgangspunkt i de eksisterende behov og i at integrere teknologien i møblerne – og det er netop det, der gør Zioxi så unik. Rob fortæller, at der i dag ikke er så mange virksomheder, der ligesom dem forsøger at kombinere netop flot design med brugbare tekniske løsninger.

FRA IDÉ TIL FÆRDIGT PRODUKT

En stor del af Zioxis’ arbejde med produktudvikling går ud på at være ude og møde de mennesker, som produkterne er beregnet til. Sådan foregår deres arbejdsproces – fra idé til færdigt produkt.

1. Problemer, der skal løses – Ved konstant at være til stede i disse miljøer (især skolen) og analysere de behov og udfordringer, der findes, skabes der idéer til, hvordan disse miljøer kan forbedres og tilpasses, både teknisk og designmæssigt.

2. Brainstorming – Efter at have indsamlet oplysninger og fået et overblik over miljøet sætter teamet hos Zioxi sig sammen og brainstormer løsninger, som de tror på.

3. Produktet testes – De produkter, som man mener kan være en god løsning, udvælges som testprodukter og leveres til et klasseværelse, hvor elever og lærere kan afprøve dem.

4. Evaluering – Efter en periode, hvor møblerne er blevet afprøvet i praksis, foretages der en evaluering af produkterne. Det, der ikke helt fungerer, forbedres.

5. Produktion – Når produkterne endelig er udviklet, og man vurderer, at de virkelig kan lette arbejdet og bidrage til et bedre skole- og/eller arbejdsmiljø, træffes der beslutning om yderligere produktion, og de bliver derefter en del af Zioxis’ bestillingssortiment.