Sikkerhedsskabe eller sikre skabe?

Vi får ofte spørgsmålet fra vores kunder (især skoler) om, hvordan deres mange computere, tablets og smartphones bør opbevares, så de i videst muligt omfang kan undgå, at de bliver stjålet. Nogle mener, at et sikkerhedsskab kan være den bedste løsning. Nogle har endda overvejet at købe og ombygge våbenskabe. Problemet med sådanne skabe er, at de ofte skal monteres fast i et bestemt rum. Men som bruger ønsker og har man brug for at have sine enheder tæt på, og det mest praktiske er jo, at for eksempel eleverne selv kan hente deres enhed.

Desværre har det vist sig, at denne løsning slet ikke er særlig sikker. I dag kan et pengeskab åbnes med værktøj, der kan købes for en billig penge. Og hvis det rum, hvor pengeskabet er monteret, har vinduer, kan man heller ikke regne med at få erstatning fra sit forsikringsselskab, hvis man skulle blive udsat for et indbrud.

 

Hvad siger forsikringsselskaberne?

Mange forsikringsselskaber anbefaler i stedet, at computere og tablets opbevares i et sikkert rum, et »rum i rummet«. Dette rum skal være aflåst og uden vinduer, helst med en dør og vægge, der er svære at bryde igennem. Tanken bag dette er at forsinke og gøre et indbrud vanskeligere. Hvis en tyv for eksempel bryder ind på en skole, går alarmen i gang, og så har tyven ikke meget tid til at nå frem til og komme igennem endnu en dør for at få fat i de tyveribare computere, tablets osv.

Vores erfaring er, at computere, tablets og smartphones, der opbevares på denne måde, meget sjældent bliver stjålet i forbindelse med indbrud. Der er dog stadig de problemer, der opstår, når enhederne skal bruges, nemlig at det er svært at flytte dem hen til elevernes klasseværelser. Ved hjælp af en iPad- eller computervogn kan man nemt rulle hele vognen med klassens alle tablets eller computere væk. Og hvis man ikke har glemt at tilslutte opladerkablerne dagen før, er alle enheder desuden fuldt opladede!

 

En anden ting

Noget, som mange kan genkende, er, at strømadaptere og ledninger nærmest har vinger. De forsvinder betydeligt oftere end tablets og computere. Det skyldes sandsynligvis, at de er let tilgængelige og nemme at tage med sig, og da de alle ser ens ud, er det let at glemme, hvor man lagde dem, og pludselig er de væk. Det er slet ikke usædvanligt at have et klassesæt iPads og efter et år kun en håndfuld opladere tilbage.

Zioxis’ løsning på dette problem er at skjule både strømadaptere og ledninger bag en fastskruet plade inde i skabene og desuden fastgøre ledningen med kabelbindere. På den måde kan ingen »ved et uheld« tage en strømadapter eller et ledning med sig. Regner man på det, kan en vogn faktisk tjene sig ind på blot et par år alene på grund af det reducerede tab af strømadaptere.

 

Nogle overvejelser, når du skal vælge en opbevaringsløsning til din skole:

Hvilke forsikringer har vi?
Hvordan skal tablets/computere oplades?
Hvordan skal tablets/computere opbevares på en sikker måde?